Rørt Lucas Bjerregaard så først sejren komme sent
Lucas Bjerregaard tog sin anden og hidtil største sejr på European Tour, da han kom fra baghjul og snuppede sejren ved Alfred Dunhill Links Championship. Foto: Lee Smith/Reuters
Lee Smith/Reuters
Lucas Bjerregaard så en flot placering komme i Skotland, men sejren syntes langt væk i et stykke tid.
Da førende Tyrrell Hatton lavede fire birdies i træk fra hul 3 til 6, lagde han yderligere afstand til Lucas Bjerregaard og de andre forfølgere ved European Tour-turneringen Alfred Dunhill Links Championship i Skotland søndag.
Men Hatton gik lidt ned mod slutningen, mens Bjerregaard fortsatte sit storspil, og pludselig stod den 27-årige dansker med karrierens største sejr på European Tour.
- Jeg bliver lidt følelsesladet, siger Lucas Bjerregaard til europeantour.com.
- Det har været et fantastisk år, og nu blev det en hel del bedre.
Efter en noget svingende indsats lørdag var danskeren dalet ned på en delt femteplads, og med Tyrrell Hattons start på finalerunden søndag, havde Lucas Bjerregaard mentalt parkeret vinderchancerne i sin golfbag.
- Det så virkelig ikke ud til, at det skulle være i dag. Det så ud til, at Tyrrell bare ville løbe med sejren, siger frederikshavneren, som sidste år vandt sin første turnering på European Tour ved Portugal Masters.
Derfor havde han ikke haft tid til at gå og smage på en mulig sejr på den legendariske St. Andrews-bane førend sent på finalerunden.
- Jeg har spillet godt i et stykke tid nu, jeg spillede godt i dag (søndag, red.), og jeg er glad for, at det rakte, siger Bjerregaard.
Sejren indbragte ham også en check på 800.000 dollar, svarende til omkring 5,2 millioner kroner. Det er hans største økonomiske gevinst til dato.
I 2017 vandt Lucas Bjerregaard også den uofficielle turnering GolfSixes, hvor man spiller i par, sammen med Thorbjørn Olesen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned