Rory McIlroy glæder sig til at møde idolet
Foto: Umit Bektas/ Scanpix /Scanpix
Umit Bektas/ Scanpix /Scanpix
Verdensranglistens nummer et i golf, briten Rory McIlroy, ser meget frem til World Golf Final i Tyrkiet i denne uge, hvor otte spillere dyster om en samlet præmiesum på 5,2 millioner dollar, cirka 30 millioner kroner.
Han er nemlig kommet i gruppe med ranglistens nummer to, Tiger Woods.
- Jeg ser frem til at spille mod Tiger, eftersom alle ved, at han var mit idol, da jeg voksede op, siger 23-årige Rory McIlroy til nyhedsbureauet Reuters.
- Det bør blive skægt, og det er et opgør, jeg meget gerne vil vinde, siger Rory McIlroy.
Briten føler ikke, at han er en del af en særlig konkurrence mod den 36-årige Woods.
- Folk, der ser sport, ønsker at se en eller anden form for rivalisering mellem Tiger og jeg. Men sådan ser jeg ikke på det.
- Jeg er bare glad for at blive nævnt i en samtale, hvor Tiger bliver nævnt, siger Rory McIlroy.
Vinderen ved World Golf Final kan stikke en check på 1,5 millioner dollar, cirka 8,3 millioner kroner, i lommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker