Rory McIlroy tager favoritsejr i hjemlige omgivelser
Golfstjernen Rory McIlroy strøg til tops i Irish Open, mens Thorbjørn Olesen kom i top-10.
Efter i tre år på stribe at have misset cuttet i Irish Open tog den nordirske golfstjerne Rory McIlroy i den grad revanche søndag, da han strøg til tops i turneringen, som er det nærmeste, han kommer en hjemmebaneturnering.
McIlroy indledte finalerunden i front, og med en stabil runde i tre slag under par kom sejren aldrig i fare.
Nordireren vandt med en margin på tre slag ned til waliseren Bradley Dredge og skotten Russell Knox, der delte andenpladsen.
Thorbjørn Olesen gik en fremragende finalerunde i seks slag under par, og det sendte ham helt op på en delt tiendeplads i samlet fire slag under par efter en ellers svingende præstation på de tre første runder.
Sidste års vinder, Søren Kjeldsen, sluttede på en delt 19.-plads i to slag under par.
Ingen af de øvrige danskere klarede cuttet fredag.
Med sejren kan Rory McIlroy stikke en førstepræmie på små 3,1 millioner kroner i lommen, hvilket er samme beløb, som Søren Kjeldsen stak af med sidste år.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde