Rosberg sikrer sig sæsonens første pole position
Mercedes dominerede kvalifikationen igennem i Barcelona. Nico Rosberg starter foran Lewis Hamilton.
Tyske Nico Rosberg starter for første gang forrest ved et Formel 1-grandprix i denne sæson, når sæsonens femte grandprix søndag køres i Barcelona.
I lørdagens kvalifikation dominerede Mercedes lige som hidtil i sæsonen, og Rosbergs holdkammerat Lewis Hamilton kom i mål som nummer to.
I de første to kvalifikationsrunder var det også Rosberg og Hamilton, der var hurtigst.
Kigger man på VM-stillingen, er det også de to Mercedes-kørere, der topper, mens Ferraris Sebastian Vettel er nummer tre.
Vettel var også tredjehurtigst i kvalifikationen, og han starter for snuden af Williams' Valtteri Bottas, der blev nummer fire.
McLaren har til gengæld stadig ikke løst fartproblemerne efter skiftet til Honda-motorer. Fernando Alonso og Jenson Button indleder løbet i Barcelona som henholdsvis nummer 13 og 14.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde