Rosenborg: Bendtner skal afsone med fodlænke i København
Tove Moe Dyrhaug (til venstre) er daglig leder i Rosenborg. Hun ses her under et pressemøde med Nicklas Bendtner, efter at danskeren havnede i en voldssag. Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix
Terje Pedersen / arkiv/Ritzau Scanpix
Rosenborg må undvære Bendtner til de første træninger i 2019, da han skal afsone med fodlænke i København.
Det bliver i København, at den danske fodboldspiller Nicklas Bendtner fra 3. januar 2019 iført fodlænke skal afsone dommen på 50 dages fængsel for vold.
Det skriver Tove Mye Dyrhaug, der er daglig leder i danskerens klub, Rosenborg, i en mail til Ritzau.
- Han skal afsone i København, skriver Tove Mye Dyrhaug.
Dermed går Bendtner glip af de første træninger i det nye år med holdkammeraterne i Rosenborg. Danskerens afsoning slutter 22. februar.
Det er dog stadigvæk tids nok til at kunne komme i form, inden Norges bedste fodboldrække begynder. Rosenborgs første kamp i Eliteserien i 2019 er 31. marts på udebane mod Bodø/Glimt.
Skulle Bendtner afsone dommen i Trondheim, ville han med Kriminalforsorgens tilladelse kunne deltage i de daglige træninger.
Ifølge Kriminalforsorgen kan dømte, der afsoner med fodlænke, forlade hjemmet i aftalte tidsrum med henblik på godkendte aktiviteter - så de for eksempel kan passe deres studie eller deres job.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker