Rosenborg med Bendtner og Jensen vinder 26. mesterskab
Nicklas Bendtner og Rosenborg kunne søndag fejre endnu et mesterskab. Foto: Wold, Ole Martin/Ritzau Scanpix
Wold, Ole Martin/Ritzau Scanpix
Efter 1-0-sejren over Start, står det klart, at Rosenborg vinder det norske mesterskab for fjerde år i træk.
Den norske storklub Rosenborg med danskerne Mike Jensen og Nicklas Bendtner kan for 26. gang i historien lade sig fejre som mester i Norge. Samtidig var det klubbens fjerde mesterskab på stribe.
Det blev en kendsgerning, da holdet søndag aften vandt 1-0 i næstsidste spillerunde ude mod Start.
Samtidig tabte den nærmeste konkurrent, Brann, 1-3 ude mod Kristiansund, hvilket betød, at Brann faldt tilbage til tredjepladsen med sine 55 point.
I stedet gik sølvet til Molde, der kom på 56 point med hjemmesejren på 2-0 over Haugesund. Rosenborg har 63 point på førstepladsen.
Med andre ord blev det aldrig det helt store drama i selve mesterskabskampen på næstsidste spilledag.
Rosenborg afgjorde sin kamp til egen fordel ved Samuel Adegbenros mål efter 28 minutter.
Både angriberen Nicklas Bendtner og midtbanespilleren Mike Jensen spillede hele kampen.
Ingen af dem indtog dog hovedroller på dagen. Bendtner, der blev topscorer i sidste sæson, har i denne sæson blot bidraget med fem mål, mens Mike Jensen har scoret seks gange.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker