Rosenborg melder Nicklas Bendtner klar til kamp
Nicklas Bendtner er med i Rosenborgs trup til mandagens ligakamp mod Tromsø. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner, som blev vraget til VM på grund af en skade, er med i Rosenborgs trup til mandagens kamp.
Landstræner Åge Hareide valgte at se bort fra Nicklas Bendtner i VM-truppen på grund af en skade.
Fravalget blev især begrundet med, at Bendtner ikke så ud til at blive klar til den første VM-kamp mod Peru på lørdag.
Men nu er Bendtner kampklar, meddeler man i Rosenborg, som har udtaget den danske landsholdsangriber til mandagens ligakamp ude mod Tromsø.
Christian Thorbjørnsen, fysioterapeut i Rosenborg, fortæller, at Bendtner har trænet godt med i weekenden.
- Det, at han med i træningen, siger en del, og det, at han er med i kamptruppen, siger en del.
- Han er klar til kamp, men resten må Kåre (træner Kåre Ingebrigtsen, red.) tage stilling til, siger Christian Thorbjørnsen til Adresseavisen.
Fysioterapeuten vil ikke gå i detaljer om skaden, men bemærker dog, at han ikke undrer sig over, at Bendtner allerede kan spille kamp nu.
- Det har været en muskelskade, og der er ikke så meget mere at sige end det. Men det er ikke overraskende, at han er så hurtigt tilbage, fastslår Christian Thorbjørnsen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker