Rosenborg sikrer sig medalje med to danskermål
Både Mike Jensen og Tobias Mikkelsen scorede, da Rosenborg søndag sikrede sig mindst en tredjeplads i Norge.
To danske fodboldspillere kom på scoringstavlen, da Rosenborg med en sejr på 3-1 over Sandnes Ulf sikrede sig mindst bronzemedaljer i Tippeligaen i denne sæson.
Mike Jensen åbnede scoringen efter 34 minutter. Danskeren scorede efter et hjørnespark, hvor han modtog bolden knapt 20 meter fra målet. Han sparkede bolden langs jorden, og det hårde spark strøg i mål via en modstander.
Ulf Sandnes er tæt på nedrykning og skabte dårligt nok en målchance i opgøret.
Pål André Helland øgede til 2-0 kort før pausen, og efter en times spil satte Rosenborg en danskerkontra i gang.
Mike Jensen fik fat i bolden. Via en medspiller endte bolden hos Tobias Mikkelsen, som løb den ind i tomt mål til 3-0.
Der resterer to spillerunder i Tippeligaen, og med søndagens sejr har Rosenborg syv point mere end Strømsgodset, som har danske David Nielsen som træner. Dermed kan Rosenborg ikke indhentes nedefra.
Spillerne fra klubben i Trondheim kan derimod stadig kigge opad i tabellen, for der er kun fire point op til Odd, som er nummer to. Molde har allerede sikret sig mesterskabet.
Rosenborg og Odd mødes i næste spillerunde, og så skal Rosenborg møde Strømsgodset i sidste spillerunde.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker