Rösler glad for beskeden sejr
AGF-træner Uwe Rössler med den betænkelige mine på under pokalkampen mod Nykøbing FC. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
AGF's tyske træner Uwe Rösler følte, at aarhusianerne havde kampen under kontrol.
NYKØBING: Man kunne godt få det indtryk, at AGF-træner Uwe Rösler var stjernetosset på sine spillere, som han agerede ved sidelinjen voldsomt gestikulerende, når han ofte bevægede sig uden for det tekniske felt foran udskiftningsboksen.
Men det var åbenbart ingenlunde tilfældet.
- Så skulle du se, når jeg bliver vred, sagde han henvendt til Folketidende efter kampen, som AGF vandt knebent 1-0.
- Vi mødte et godt trænet mandskab, som vi havde stor respekt for, men det var også en kamp, vi var i stand til at kontrollere i stort set samtlige 90 minutter, sagde den tyske træner.
Han så ikke noget problem i, at sejren blev så beskeden, som var tilfældet.
- Vi vandt. Det er det vigtigste til enhver tid. Og så var vil lidt uheldige med forsøg, der både strejfede stolpen og overliggeren, men jeg er tilfreds, sagde Uwe Rösler.
Han satte sin topscorer Patrick Mortensen på banen ved anden halvlegs start, men det skulle ikke ses som et tegn på en ineffektiv angriber i Janni Sarra.
- Jeg måtte udskifte ham på grund af en mindre skade, og vi har en vigtig kamp i Superligaen på søndag, lød det fra Uwe Rösler.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub