Liverpool-manager Roy Hodgson er en presset mand i sit job, men han nægter selv at bidrage til snakken om sin situation.
Onsdag aften bød på nye problemer for Hodgson, da Liverpool på udebane tabte med 1-3 til Blackburn. Det leder til nye spekulationer om, at manageren, der kom til klubben i sommer, snart er en færdig mand.
- Jeg er ikke klar til at tale om det, for jeg er naturligvis rigeligt nedtrykt over vores præstation og resultatet, siger Hodgson.
- Jeg har ingen kommentarer til emnet, og jeg har ikke nogen intentioner om at svare på spørgsmål om det emne, lyder det videre fra den pressede manager.
Både Daniel Agger og Christian Poulsen begyndte kampen på bænken, men Agger kom på banen kort efter pausen.
På det tidspunkt var skaderne dog sket for Liverpool, der var bagud med 0-2. Christian Poulsen kom ikke på banen.
Nederlaget var Liverpools tredje i fire kampe, og holdet ligger blot på en 12.- plads i Premier League. Hodgson forklarer sine tanker om det seneste nederlag på denne måde:
- Modløshed. Bitter skuffelse, frustration. Jeg er meget skuffet på vegne af vores fans, som gav os god støtte, og som skulle se os indkassere de mål, vi gjorde.
- For mig er dette en virkelig dårlig dag, og jeg kan ikke sige andet, end at alle de dårlige og deprimerende følelser, som vores fans har i aften (onsdag), de findes i samme grad i vores omklædningsrum, forklarer Hodgson.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde