Den nordiske klub- og træningsturnering Royal League har ligget død i fire år. Men nu satser bagmændene i Norge, Sverige og Danmark på, at den genopstår i en ny form til vinter. Det skriver tipsbladet.dk.
- Vi arbejder hårdt på sagen. Klubberne vil gerne have den kørende, og det er udgangspunktet for i det hele taget at have en Royal League-turnering. Lige nu prøver vi at finde mediedækning, fortæller Royal League-direktør Børge Bach til hjemmesiden.
Turneringen blev afviklet tre gange fra 2004/05 til 2006-2007. Men blev så aflivet, fordi det ikke lykkedes at sælge tv-rettighederne.
Turneringen havde deltagelse af de fire bedste hold Danmark, Norge og Sverige, og klubberne var glade for turneringen, der gav god mening i forberedelserne frem mod foråret.
Kampene blev spillet i de tre lande fra november og frem, men sådan bliver det ikke denne gang.
- Vores plan er, at de indledende runder af turneringen skal finde sted i slutningen af januar og starten af februar på La Manga i Spanien. Det bliver over en periode på cirka 14 dage.
- Herefter rykker turneringen tilbage til Skandinavien, hvor idéen er at
spille på UEFAs kampdatoer, forklarer Bach.
Han slår dog fast, at en ny tv-aftale endnu ikke er på plads. Det er tv-aftalen, der skal sikre klubberne en økonomisk gevinst ved at deltage. Uden en aftale bliver det svært at lokke holdene til at deltage.
- Præmiepengene afhænger af størrelsen på den medieaftale, vi
forhåbentlig får. Men vi skulle gerne have en gulerod at tilbyde
holdene. Selv om det sportslige aspekt selvfølgelig skal være det
afgørende, slutter Børge Bach.
FC København vandt turneringen de to første år, mens Brøndby snuppede sejren det sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned