Rudbæk: Hareides assistent er først på plads efter jul
DBU's trænerudviklingschef, Peter Rudbæk, forventer ikke, Åge Hareides assistent kommer på plads før næste år.
Torsdag blev det officielt, at nordmanden Åge Hareide bliver Danmarks fodboldlandstræner fra 1. marts 2016. Det er dog stadig uvist, hvem der bliver hans assistenttræner.
Navnet forventes dog ikke på plads lige foreløbig, meddeler trænerudviklingschef i Dansk Boldspil-Union (DBU), Peter Rudbæk, der har siddet i udvalget, som har peget på Hareide.
- Det vil være dumt at sætte tid på. Den slags kan selvfølgelig gå relativt hurtigt, når det først skrider frem. Men vi har givet os god tid til at finde cheftræneren, og det vil vi også gøre her, siger Rudbæk til Ritzau.
Spørgsmål: Er assistenttræneren på plads inden jul?
- Nej, jeg tror ikke, det bliver før jul, siger Rudbæk.
På torsdagens pressemøde gav Hareide udtryk for, at han mener, at assistenten skal have dansk pas.
Han fortalte endvidere, at han vil tage landsholdsanfører Daniel Agger med på råd.
I DBU's arbejdsgruppe har man gjort sig nogle tanker uden at blive konkret.
- Vi har forberedt noget, men nu er Åge ansat, og så skal han sige god for det, inden vi begynder at tale med konkrete navne.
- Sammen med Åge vil vi opstille en profil og finde emnerne ud fra den, men ellers er det for tidligt at sige mere nu, siger Rudbæk.
Peter Bonde var den seneste assistenttræner på landsholdet, men han fortsætter ikke i stillingen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker