Rudy Markussen i lynsejr over ungarsk boksebold
Bokseren Rudy Markussen kom tilbage i vinderens rolle, da han ved aftenens Nordic Fight Night-stævne i Herning besejrede Daniel Regi.
Ungareren blev stoppet i første omgang.
Sejren var på ingen måde overraskende, eftersom Daniel Regi var hentet ind som modstander med kort varsel og ikke havde det mest imponerende cv i bokseverdenen.
Derfor er det også svært at lægge noget som helst andet i sejren, end at Rudy Markussen fik forbedret sin rekordliste, der nu lyder på 38 sejre og tre nederlag.
Den 35-årige dansker lagde hårdt ud med et slag, der så ud til at være for dybt, men alligevel blev der talt over Daniel Regi.
Publikum i Jyske Bank Boxen gik amok over deres danske helt, som ikke skuffede hjemmepublikummet.
Da ungareren gik i gulvet for tredje gang i omgangen, havde kamplederen set nok og afblæste det ulige opgør.
Rudy Markussen fik med sejren taget en lille revanche for nederlaget i februar til nordireren Brian Magee, som senere i aften møder Mikkel Kessler i stævnets hovedkamp.
Ved den lejlighed formåede Rudy Markussen ikke at rejse sig i tide, efter at Brian Magee i femte omgang havde fanget ham med et leverstød.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned