Rumæner ydmyger Serena Williams i sæsonfinale
Simona Halep lykønskes af Serena Williams, onsdag efter deres kamp ved WTA sæsonfinalen i Singapore. Foto: Mark Baker/AP/POLFOTO
Mark Baker/AP/POLFOTO
Serena Williams tabte de første otte partier i nederlaget til Simona Halep, der vandt 6-0, 6-2 i Singapore.
Verdens bedste tenniskvinde var onsdag langt fra at leve op til sin titel.
Serena Williams blev ydmyget og udspillet i gruppekampen mod rumænske Simona Halep ved sæsonfinalen WTA Finals i Singapore. Halep sejrede med de vanvittige cifre 6-0, 6-2.
Det er sjældent, at Williams på den måde bliver sat på plads. Det er normalt amerikaneren, der banker sine modstandere.
Helt utroligt vandt Halep, der er nummer fire i verden, kampens første otte partier. Først ved stillingen 0-6, 0-2 lykkedes det Williams at holde sit serveparti.
Halep spillede flot, offensiv tennis, mens Williams, som normalt dikterer sine kampe, ganske atypisk var i defensiven det meste af kampen.
Williams forsøgte i andet sæt at kæmpe sig tilbage i opgøret. Hun forsøgte skrige frustrationen ud af kroppen, selv når hun vandt gode dueller.
Amerikaneren var tæt på at komme på 2-2 i andet sæt, men Halep øjnede sin første sejr over Williams i fjerde forsøg og endte med at holde serv og komme foran 3-1.
Måske knækkede det endegyldigt Williams, som efterfølgende blev brudt og kom bagud 1-4.
Ved stillingen 5-2 servede Halep kampen hjem, og karrierens største sejr var dermed en realitet for rumæneren.
Både Williams og Halep er i den såkaldte røde gruppe i Singapore, hvor kun årets otte bedste spillere er med.
Williams vandt i sin første gruppekamp over serbiske Ana Ivanovic, mens Halep nu er noteret for to sejre i to kampe. Rumæneren vandt i sin første gruppekamp over canadieren Eugenie Bouchard.
Ivanovic og Bouchard mødes senere onsdag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker