Rumæniens verdensstjerne: Sammenholdet gav os sejr
Det var et stærkt sammenhold, der gav Rumænien sejr over Danmark i kvartfinalen ved VM, mener Cristina Neagu.
Der er nærmest kun blevet snakket om en bestemt spiller i den danske lejr op til kvartfinalen i håndbold-VM. Alligevel scorede rumænske Cristina Neagu 15 mål i Rumæniens 31-30-sejr over Danmark onsdag aften.
Kampens spiller og topscorer, Cristina Neagu, mener selv, at det var det rumænske sammenhold, der gjorde udslaget.
- Vi havde kræfterne til at stå sammen hele vejen igennem. Mod det store pres fra publikum, mod alle. Vi havde også et stærkt forsvar, og det betød meget i slutfasen, siger hun.
- Vi førte hele vejen igennem kampen, og det var en fortjent sejr.
Cristina Neagu scorede på stort set alle chancer kampen igennem, og derfor var det også oplagt, at hun skulle skyde Rumæniens straffekast ved stillingen 27-27, efter den ordinære spilletid var løbet ud.
Men her svigtede den hårdtskydende rumæner og brændte på Rikke Poulsen i det danske mål.
- Da jeg brændte det sidste straffekast og skulle i forlænget spilletid, var det et ekstremt psykologisk øjeblik. Men vi formåede at stå sammen, siger Cristina Neagu.
Kampen måtte i forlænget spilletid, inden Neagu og resten af det rumænske hold kunne række armene i vejret og juble over sejren.
Rumænien skal fredag møde Norge i semifinalen, mens Danmark spiller mod Montenegro i den første af to kampe om femtepladsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde