Rune efter femsætsdrama: En af de sjoveste kampe jeg har spillet
Holger Rune var forståelig glad efter maratonkampen mod Alejandro Davidovich Fokina, som danskeren overvandt efter en afgørende supertiebreak. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Holger Rune var glad for, at modstander forsøgte underhåndsserv, for "han havde servet fantastisk".
Ved stillingen 8-8 i den afgørende supertiebreak forsøgte Alejandro Davidovich Fokina at overliste Holger Rune med en underhåndsserv.
Men satset blev straffet prompte af den danske tennisstjerne, der pointet efter tog sejren i tredje runde ved Wimbledon.
- Det var ikke ventet – det er helt sikkert. Det var faktisk dejligt, for han havde servet fantastisk. Men jeg havde ikke forventet det, så jeg skulle være hurtig på fødderne, siger Holger Rune i vinderinterviewet.
Slagne Fokina fortryder ikke sit sats.
- Det var bare endnu en serv. Jeg fortryder ingenting. Jeg er glad for kampen, for jeg har slidt med kampene på græs, og med denne indsats overbeviste jeg mig selv om, at jeg har mere i mig, siger spanieren ifølge AFP.
Kampen over tæt på fire timer endte i dansk favør med 6-3, 4-6, 3-6, 6-4, 7-6, hvor den afgørende supertiebreak endte 10-8.
- Sikke en kamp. Det var utroligt. Det er en af de sjoveste kampe, jeg har spillet, siger Rune.
Han kalder det videre "et stort øjeblik" nu at være klar til fjerde runde og anden uge af Wimbledon.
- Det går meget bedre, end jeg havde regnet med. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er så glad.
For få uger siden havde Rune ikke vundet en seniorkamp på græs og dermed heller ikke ved Wimbledon, men verdens nummer seks ser ud til at have fundet sig til rette på græsset i London.
I fjerde runde venter enten amerikanske Frances Tiafoe eller bulgarske Grigor Dimitrov.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde