Rune lander i gruppe med Djokovic ved sæsonfinalen
Holger Rune spiller i den kommende uge ATP Finals i Torino. Foto: Julien De Rosa/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic, Jannik Sinner og Stefanos Tsitsipas bliver Holger Runes modstandere ved ATP Finals.
Holger Rune skal møde den serbiske verdensetter Novak Djokovic, italienske Jannik Sinner og græske Stefanos Tsitsipas i gruppespillet ved ATP Finals.
Det står klart efter torsdagens lodtrækning til sæsonfinalen, hvor Holger Rune med nød og næppe kom med på yderste mandat.
Det betyder, at den anden gruppe ved turneringen i Torino består af spanske Carlos Alcaraz, russerne Daniil Medvedev og Andrey Rublev samt tyske Alexander Zverev.
De to bedste spillere fra hver af de to grupper går videre til knockoutfasen.
De otte spillere, der er med ved ATP Finals, er de otte spillere, der har klaret sig bedst på touren i 2023.
Holger Rune har i år vundet BMW Open i München, ligesom han har nået finalerne i Masters 1000-turneringerne i Monte Carlo og Rom.
Hans bedste grand slam-resultater kom ved French Open og Wimbledon, hvor han nåede kvartfinalerne.
Resultaterne har medvirket til at placere ham som den ottendebedste mandlige singlespiller i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker