Rune melder afbud til kroatisk turnering med rygproblem
Holger Rune røg i sidste uge ud af Wimbledon i kvartfinalen. (Arkivfoto). Foto: Dylan Martinez/Reuters
Holger Rune døjer med ryggen og har derfor meldt afbud til Croatia Open i næste uge.
Holger Rune kommer ikke i aktion ved ATP-turneringen Croatia Open i næste uge.
Den danske tennisprofil har meldt afbud til turneringen.
I en udtalelse fra Rune, som det kroatiske medie HRT bringer, siger danskeren, at han må trække sig på grund af problemer med ryggen.
- En skade, der har afholdt mig fra at spille på mit normale niveau i denne uge.
- Fra på mandag vil jeg starte med de nødvendige behandlinger, og derudover skal jeg hvile mig, siger Rune ifølge HRT.
Rune var seedet som nummer et i Croatia Open, der rangerer som en ATP Tour 250-turnering. Den er de sidste to år blevet vundet af Jannik Sinner og Carlos Alcaraz.
Holger Rune stillede i denne uge op i landsholdsturneringen Hopman Cup sammen med Clara Tauson, men Rune var en skygge af sig selv.
Rune tabte således begge sine singlekampe, ligesom det også i begge mixeddoubler med Tauson blev til nederlag.
Runes afbud til Croatia Open kommer ikke som den store overraskelse.
I kølvandet på sine kampe ved Hopman Cup torsdag sagde han godt nok til TV 2 Sport, at han endnu ikke var sikker på, om han ville spille Croatia Open.
Men han sagde også, at han havde døjet med fysikken i løbet af ugen, og at han efter Hopman Cup skulle slappe af.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker