Rune står overfor sidste års finalemodstander i München
Botic van de Zandschulp er for andet år i træk i finalen i BMW Open i München, og for anden gang er Holger Rune modstanderen. Sidste år måtte han opgive at gennemføre kampen. Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Botic van de Zandschulp måtte sidste år opgive at fuldføre finalen mod Holger Rune. Nu får han en ny chance.
Søndagens finale ved BMW Open i München blive en gentagelse af sidste års opgør mellem Holger Rune og Botic van de Zandschulp.
Det står klart, efter at hollænderen lørdag eftermiddag slog amerikaneren Taylor Fritz i semifinalen.
Botic van de Zandschulp vandt 6-4, 7-6 over Fritz, der for nylig var doublemakker med Rune ved Monte Carlo Masters.
Den 27-årige hollænder får dermed chancen for at rette op på sidste års finale, hvor en skade satte en stopper for ham allerede i første sæt.
Botic van de Zandschulp bragte sig foran med 3-1 mod Rune. Hollænderen trak sig lidt senere på et tidspunkt, hvor han førte med 4-3.
Danskerens finalemodstander måler 191 centimeter, og han var for et halvt år siden oppe som nummer 22 på verdensranglisten. Han er aktuelt nummer 29.
Søndagens finale spilles klokken 13.30.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde