Rune trækker sig fra turnering i Mexico
Holger Rune led i denne uge et tidligt exit i Rotterdam. Foto: Sander Koning/Ritzau Scanpix
Holger Rune har trukket sig fra næste uges turnering i Los Cabos i Mexico.
Den danske tennisstjerne Holger Rune stiller alligevel ikke op i næste uges ATP 250-turnering i Los Cabos i Mexico.
Det fremgår af dartsrankings.com, der opdaterer deltagerlister for ATP-turneringer.
Holger Rune deltog i denne uge i ATP 500-turneringen i Rotterdam, men her tabte han overraskende allerede i anden runde mod kasakhiske Alexander Shevchenko.
Danskerens næste mulige turnering bliver også i Mexico, nemlig i Acapulco med turneringsstart 26. februar.
Rune var ikke skadet i Rotterdam, så afbuddet til Los Cabos handler formentlig om at dosere antallet af turneringer, som der er mange af i den kommende tid.
Efter Acapulco går turen til USA, hvor den prestigefyldte Indian Wells-turnering spilles i første halvdel af marts.
I anden halvdel af marts kommer endnu en Masters 1000-turnering, nemlig Miami Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned