Rungsted og Aalborg tørner sammen i pokalfinale på isen
Rungsted Seier Capital blev klar til pokalfinalen i ishockey med semifinalesejr over Odense Bulldogs. Foto: Scanpix/Claus Fisker
Scanpix/Claus Fisker
Finalen ved Metal Final 4 bliver et opgør mellem Rungsted og Aalborg, der vandt de to pokalsemifinaler.
Den danske pokalfinale i ishockey bliver et opgør mellem Aalborg Pirates og Rungsted Seier Capital.
Finalekampen ved Metal Final 4-stævnet spilles lørdag, og de to finalister blev fundet i Jyske Bank Boxen i to semifinalekampe fredag.
I det første semifinaleopgør mellem Odense Bulldogs og Rungsted Seier Capital var der ikke tvivl om udfaldet.
Her vandt Rungsted en knusende sejr på hele 7-0.
Nikolaj Murholt Rosenthal bragte Rungsted i front i første periode, mens Gustav Green, Mathias Røndbjerg og Jake Hansen øgede til 4-0 i anden periode.
Dermed var løbet kørt, og tre Rungsted-scoringer i tredje periode sørgede for slutresultatet og finalepladsen til Rungsted.
Herefter skulle Aalborg og Herning Blue Fox på isen, og her blev der også fundet en sikker vinder.
Aalborg vandt opgøret 4-1, efter at holdet førte 2-1 efter første periode. En scoring af Pierre-Olivier Morin i anden periode og Kirill Kabanovs mål i tredje periode sørgede for slutresultatet.
Finalen spilles i Herning lørdag klokken 15.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned