Rungsted siger farvel til direktør og sportschef
Joachim Holten Møller stoppede sin aktive karriere i 2022. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Joachim Holten Møller vender tilbage til Rungsted som ny sportschef. Direktør Thomas Friberg stopper.
Ishockeyklubben Rungsted Seier Capital siger farvel til både direktør Thomas Friberg og sportschef Morten Hagen.
Begge har valgt at opsige deres stillinger, skriver klubben på sin hjemmeside lørdag.
Den tidligere profil og kulturbærer Joachim Holten Møller vender tilbage til klubben som ny sportschef, mens direktørstillingen endnu ikke er besat.
- I løbet af sine år hos Rungsted Seier Capital har Thomas spillet en afgørende rolle i udviklingen og succesen af vores virksomhed.
- Vi er dybt taknemmelige for Thomas' bidrag og de utallige timer, han har investeret i at bringe Rungsted Seier Capital til, hvor vi står i dag. Bestyrelsen er i fuld gang med at søge efter en passende erstatning for Thomas, skriver Rungsted om Thomas Fribergs stop.
Under Fribergs ledelse har Rungsted i løbet af de seneste 11 år blandt andet vundet to mesterskaber og to pokaltitler.
Også Morten Hagen får pæne ord med på vejen.
- Gennem sin tid med klubben har Morten spillet en afgørende rolle i udviklingen og opbygningen af holdet, hvilket har resulteret i betydelige præstationer på isen.
- Klubben vil gerne udtrykke sin dybeste taknemmelighed over for Morten for hans dedikation og de resultater, han har været en del af, skriver Rungsted.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet