Rungsted slår Frederikshavn efter mål i sidste sekund
Rungsted bragte sig foran i DM-semifinaleserien mod Frederikshavn efter et mål i sidste sekund i sejr søndag.
Der var drama i slutfasen for alle pengene, da Rungsted Seier Capital søndag besejrede Frederikshavn White Hawks 4-3 i den tredje DM-semifinale.
Der var under et halvt sekund tilbage af opgøret, da Nikolaj Murholt Rosenthal klaskede pucken i mål.
Dermed fulgte lidt ventetid, inden scoringen blev anerkendt, og da det skete, så var hjemmesejren en realitet, og Rungsted havde bragt sig foran 2-1 i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.
Første periode bød på tre scoringer i det tætte opgør, og de faldt på under to minutter.
Først trykkede hjemmeholdet på, da Nikolaj Murholt Rosenthal efter 16 minutter bragte Rungsted foran 1-0.
Under et minut senere havde Joonas Hurri øget til 2-0, inden der så heller ikke gik et minut, før Frederikshavns Mathias H. Mølgaard havde reduceret til 1-2.
Anden periode bød på et enkelt mål, da Rungsteds Charlie Sarault øgede til 3-1, og så skulle sejren køres hjem.
Med ti minutter tilbage af tredje periode reducerede Alexander Bumagi så, og kort efter udlignede Christopher Frederiksen til 3-3.
Herefter mere end duftede det af forlænget spilletid, inden Nikolaj Murholt Rosenthal altså sørgede for den mere end sene afgørelse på kampen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned