Rusland åbner dørene for Wada i OL-kapløb
Rusland har udpeget en række Wada-anbefalede eksperter, som skal hjælpe landet med antidoping-reformer.
Rusland har udpeget en række internationale eksperter, som skal hjælpe landet med antidoping-reformer og dermed i kapløbet med tiden om at komme til at fremstå i et bedre lys før OL i Rio til sommer.
Russisk atletik kæmper i øjeblikket en hård kamp for at få ophævet den suspendering, som Det Internationale Atletik forbund (IAAF) har givet landet i kølvandet på afsløringen af statsstøttet doping i Rusland, ligesom Rusland på en række andre områder har påkaldt sig sportsverdenens kritiske opmærksomhed på grund af dopingproblemer.
Onsdag bedyrede Ruslands Sportsministerium de udvalgte eksperters totale handlefrihed.
- Eksperterne var indstillet af Det Internationale Antidopingagentur (Wada) og vil få fuldstændig og fri adgang til alle antidoping-handlinger i Rusland lige så længe som nødvendigt, lyder meddelelsen ifølge AFP.
Eksperterne vil have til huse i Moskva og er på plads fra slutningen af april.
- Deres rolle vil være at sikre, at Ruslands antidopingsystem er frit for utidig indblanding og er fuldstændig uafhængigt.
Eksperternes identitet er ikke offentliggjort.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker