Rusland afværger ishockeykatastrofe: 4-0 over Norge
Forventningen til de russiske ishockeyherrer ved OL i Sotji er guld. Intet mindre.
Og russerne lever fortsat i turneringen, efter de tirsdag eftermiddag besejrede Norge 4-0 i en playoffkamp med en kvartfinalebillet på spil.
Spillet var ikke imponerende, men sejren endte med at blive komfortabel. Efter en første periode uden mål fik russerne puttet pucken i nettet to gange i anden periode, hvorfor nordmændene var under pres i de sidste tyve minutter, hvis de ville skabe miraklet.
I slutminutterne forsøgte Norge sig uden målmand for at være en mand i overtal i den anden ende, men som det så ofte sker, gav det bagslag. Russerne scorede to gange i de døende minutter og vandt dermed sikkert.
Ruslands ishockey-OL indtil videre har ellers været lidt haltende. Russerne vandt første OL-kamp 5-2 over Slovenien, derefter blev der til et nederlag til USA efter forlængelse og straffeslag.
I den tredje indledende kamp blev det sejr på 1-0 over Slovakiet, men først efter forlængelse og straffeslag.
Russerne måtte se USA vinde gruppen, hvorfor russerne måtte ud i den ekstra kamp mod Norge for at løse billet til kvartfinalen.
Tidligere tirsdag vandt Slovenien 4-0 over Østrig. Slovenerne er med sejren klar til OL-kvartfinale mod Sverige onsdag morgen klokken 9.00 dansk tid.
Russerne skal i deres kvartfinale op mod Finland onsdag eftermiddag med start klokken 13.30 dansk tid.
Canada og USA er allerede klar til hver sin kvartfinale onsdag aften.
Deres modstandere findes senere tirsdag, hvor det afgøres, hvem de sidste to kvartfinalister skal være. Naboerne Tjekkiet og Slovakiet kæmper om den ene kvartfinalebillet, Schweiz og Letland kæmper om den anden.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker