Rusland får atter plads i Fifas eksekutivkomité
Alexei Sorokin har fået plads i Fifas eksekutivkomité. Foto: /ritzau/AP/Alexander Zemlianichenko
/ritzau/AP/Alexander Zemlianichenko
Alexei Sorokin træder ind i stedet for Vitaly Mutko, der blev blokeret fra at genopstille tidligere på året.
Rusland er igen repræsenteret i eksekutivkomitéen hos Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.
Det bliver Alexei Sorokin, der træder ind i stedet for Ruslands vicepremierminister og præsident for Det Russiske Fodboldforbund, Vitaly Mutko.
Beslutningen om pladsen til Sorokin, der er præsident og ordfører for Ruslands VM-arrangører i 2018, blev truffet ved en kongres i Genève.
Han får nu plads i komitéen frem til 2021.
Mutko blev i april blokeret fra at genopstille til en ny fireårig periode i Fifa-jobbet.
Et kontrolorgan i Fifa gennemgik ved den lejlighed alle kandidater, og Mutkos stilling som vicepremierminister i Rusland blev vurderet til at kunne skabe interessekonflikter mellem sport og politik.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned