Rusland kyler landstræner ud efter nederlag til Danmark
Ambros Martin fik sin sidste landskamp i spidsen for Rusland, da holdet tabte til Danmark og missede en EM-semifinale. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nederlaget til de danske håndboldkvinder ved EM tirsdag aften koster den russiske landstræner jobbet.
Ambros Martín skal ikke stå i spidsen for Ruslands håndboldkvinder ved holdets sidste kamp ved EM.
Landstræneren stopper med øjeblikkelig virkning efter tirsdagens 23-30-nederlag til Danmark ved EM, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.
- Ambros Martín er blevet bedt om at træde tilbage, siger Sergei Shishkarev, præsident i det russiske håndboldforbund.
Med nederlaget missede Rusland at komme i EM-semifinalen, som Danmark i stedet er klar til.
Rusland skal fredag eftermiddag spille en kamp om femtepladsen ved EM mod Holland.
Med på vejen ud af døren får den spanske træner denne forklaring fra forbundet.
- I sit seneste interview sagde han, at han fokuserede på to ting. Den ene ting var det russiske landshold, og den anden ting var familien.
- Vi tog en velovervejet beslutning og giver ham nu mulighed for kun at koncentrere sig om sin familie.
- Må han opdrage sine sønner godt og være lykkelig. Sønner er meget vigtige. Som far til tre drenge forstår jeg ham godt, lyder det fra Shishkarev.
Det russiske forbunds bestyrelse vil på et møde beslutte, hvem der skal stå i spidsen for holdet i fredagens sidste EM-kamp.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde