Rusland sender modløse Montenegro ud af EM
Montenegro fik heller ikke denne gang sin første EM-sejr og rejser hjem efter tre nederlag.
Rusland har fjernet den sidste rest af tvivl om, hvilke tre hold der skal videre fra Danmarks gruppe ved EM i håndbold for mænd.
Russerne havde ingen problemer med at besejre Montenegro med 28-21, og dermed tager landstræner Dmitri Torgovanovs tropper to point med videre i mellemrunden.
Montenegros sidste chance bestod i at slå Rusland, men uden Vuko Borozan, der brækkede hånden mod Danmark i mandags, var der ikke kvalitet nok på holdet til for alvor at true russerne.
Montenegrinerne er dermed efter tre EM-slutrunder fortsat uden sejr.
De russiske storfavoritter trak tidligt fra med fire scoringer, der gjorde 4-3 til 8-3, og holdet gik til pausen foran 14-9.
Imponerende håndbold var der dog kun sjældent tale om, og niveauet skal hæves, hvis Rusland skal være en seriøs kandidat til en plads i semifinalen.
Sergei Shelmenko og Sergey Gorbok delte topscorerværdigheden med fem mål hver for Rusland, mens tre Montenegro-spillere scorede fire gange.
Nu resterer kun Danmarks kamp mod Ungarn i gruppe D. Der ligger altså fast, at russerne tager to point med videre. I tilfælde af dansk sejr får danskerne fire point i lommen, mens Ungarn ryger i mellemrunden uden point.
Til gengæld vil en sejr til Ungarn sende alle tre hold videre med to point.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde