Ruslands grønne vinter-OL giver masser af forurening
Rusland har prøvet at sælge næste års vinter-OL som et miljøvenligt og grønt projekt, men virkeligheden er anderledes.
Den lille by Uch-Dere - 40 kilometer fra den kommende olympiske park - må om natten finde sig i, at der ulovligt bliver dumpet affald fra Sochi.
- Da de olympiske forberedelser gik i gang, begyndte vi at få disse problemer, og affald fra hele området omkring Sochi er blevet kørt hertil, siger Khamsat Kravchenko, der er en lokal aktivist i Uch-Dere, til AFP.
Beboerne i Uch-Dere og tre andre byer har klaget over sundhedsrisikoen, men bunkerne af affald bliver ved med at vokse.
Store lastbiler læsser affaldet af bare 200 meter fra de nærmeste huse, og det der tidligere var en lille kompostbunke er nu vokset til et 50 meter højt affaldsbjerg, der dækker et areal på 12 hektar.
Sochi har ellers slået sig op på, at legene ikke ville producere noget affald under overskriften "Zero Waste".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker