Ruslands landshold vil gafle tysk landsholdsspiller
Schalkes midtbanespiller Roman Neustädter vil være russisk statsborger og stille op for Rusland ved VM i 2018.
Schalke-spilleren Roman Neustädter har spillet to kampe for det tyske fodboldlandshold, men hvis alt går efter planen, stiller han op for Rusland ved VM på hjemmebane i 2018.
Neustädter, der er født i Dnipropetrovsk i det daværende Sovjetunionen, er defensiv midtbanespiller, og de russiske myndigheder arbejder på at udstyre ham med et russisk pas, så han kan forstærke landstræner Leonid Slutskys mandskab.
- Vi er i gang med det, og vi må se, hvordan det går. Der er en procedure. Tro ikke, at dette er let, siger Ruslands sportsminister og fodboldpræsident, Vitaly Mutko, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Roman Neustädters far, Peter, var også professionel fodboldspiller og flyttede efter Murens fald til Tyskland, hvor han blandt andet optrådte for Mainz. Han fik også tre landskampe for Kasakhstan.
Roman Neustädter spillede sine to tyske landskampe i 2012 og 2013, men da begge havde status af venskabskampe, er han altså ikke afspærret fra at repræsentere et andet landshold.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker