Ruslands singler tryner Tyskland og er i Davis Cup-finale
Daniil Medvedev tog den anden og afgørende sejr for Rusland i semifinalen mod Tyskland. Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Med sikre sejre i begge singlekampe er Ruslands tennisherrer klar til Davis Cup-finalen mod Kroatien.
Andrey Rublev og Daniil Medvedev levede begge op til favoritværdigheden i deres respektive singler lørdag, hvor Rusland mødte Tyskland i Davis Cup-semifinalen.
De to stærke russere efterlod aldrig for alvor tvivl om udfaldet af deres kampe, som begge blev vundet i to sæt og sikrede russisk sejr på 2-0.
Dermed bliver søndagens finale i den traditionsrige landsholdsturnering et opgør mellem Rusland og Kroatien. Kroaterne slog i semifinalen Serbien.
Verdens nummer fem, Rublev, lagde for mod tyske Dominik Koepfer, som kun bed en smule fra sig i første sæt. Det gik til Rublev med 6-4.
Den undertippede tysker blev blot statist i andet sæt, hvor han blev tildelt et såkaldt æg ved 6-0 til russeren.
Dermed var det op til Jan-Lennard Struff at holde Tyskland inde i duellen om en finaleplads. Men han var på en endnu sværere opgave.
På modsatte side af nettet stod verdenstoeren og US Open-vinderen, Daniil Medvedev.
Struff blev ikke udspillet som sin landsmand, men han var alligevel ikke i nærheden af sejren, som Medvedev tog med 6-4, 6-4.
Russerne var finaleklar, og den tredje og potentielt afgørende doublekamp kunne dermed afblæses.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde