Russer gennemfører flot soloangreb i Giroen
Maxim Belkov viste stor styrke, da russeren kørte karrierens største sejr hjem på 9. etape af Giro d'Italia.
Katusha-rytteren gennemførte et langt solotogt, hvor det lykkedes ham at holde de store favoritter bag sig.
Den hårde og regnfulde etape blev præget af et stort udbrud, som skabte stor spredning i feltet.
Undervejs var Team Sky-kaptajnen Bradley Wiggins endnu en gang i problemer og måtte slippe gruppen med den lyserøde førertrøje, Vincenzo Nibali (Astana). Wiggins fik dog kæmpet sig tilbage, men han havde det svært på de mange nedkørsler.
De sidste 50 kilometer kørte Maxim Belkov alene af sted og fik slået et stort hul.
Svenske Tobias Ludvigsson (Argos-Shimano) og Jarlinson Pantano (Colombia) forsøgte at hente den førende russer, men hullet var blevet så stort, at de to forfølgere aldrig kom til at kæmpe med om sejren.
Vincenzo Nibali fører fortsat det italienske etapeløb med en afstand på 29 sekunder til australske Cadel Evans (BMC Racing). Robert Gesink (Blanco) og Bradley Wiggins er henholdsvis 1.15 og 1.16 minutter efter Nibali.
Mandag er der hviledag, inden det atter går løs på tirsdag med 10. etape. Giroen består af 21 etaper og slutter den 26. maj med opløb i Brescia.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned