Russer snyder Northug for sprint-guld
Foto: Andreas Solaro /Scanpix
Andreas Solaro /Scanpix
Den norske superstjerne Petter Northug var 0,3 sekund for langsom og måtte derfor tage til takke med sølv i langrendsløbernes sprint ved VM i de nordiske skidiscipliner i Val di Fiemme.
Northug blev slået af russeren Nikita Kriukov, der var 3.30,4 minutter om at gennemføre de 1,5 kilometer i det norditalienske terræn. Canadiske Alex Harvey fik bronze.
Dermed gentog Petter Northug andenpladsen fra VM i Oslo for to år siden. Ved den lejlighed vandt svenskeren Marcus Hellner guld.
Til gengæld leverede Norges store navn hos kvinderne, Marit Bjørgen, en guldmedalje til nordmændene, da hun tidligere torsdag kørte først over stregen i kvindernes konkurrence.
Bjørgen var ganske suveræn og 2,3 sekunder foran nummer to, svenske Ida Ingemarksdotter. En anden nordmand, Maiken Caspersen Falla, sluttede på tredjepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde