Russere overhaler Ronaldo i VM-kvalifikationen
Rusland hentede tirsdag aften en vigtig 3-1-hjemmesejr over Israel i kvalifikationen til fodbold-VM næste år i Brasilien.
Sejren betyder, at russerne - som trænes af den italienske legende Fabio Capello - formentlig vinder gruppe F og sikrer sig en direkte billet til slutrunden, mens Cristiano Ronaldo og Portugal skal ud i playoff-kampe.
Med to spillerunder igen fører Rusland gruppen med 18 point. Portugal har 17, men russernes slutprogram ser lovende ud.
Der er godt nok tale om to udekampe, men det er mod bundholdene Luxembourg og Aserbajdsjan. Portugiserne slutter af med to hjemmekampe - mod først Israel og så Luxembourg.
Ronaldo og holdkammeraterne kan på forhånd trøste sig med, at de før med stor succes har spillet playoff-kampe.
Portugal kvalificerede sig for eksempel til VM i 2010 og EM i 2012 via playoff-kampe. Begge gange var det i øvrigt med samlet sejr over Bosnien-Hercegovina.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned