Russisk antidopingchef føler sig som gidsel i skandalesag
Yuri Ganus anklager myndighederne i Moskva for at svindle med data fra berygtet dopinglaboratorie. Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Maxim Shemetov/Reuters
Yuri Ganus slår fast, at det ikke er Rusada, der er skurken i skandalen om manipulerede dopingdata.
Den russiske antidopingchef Yuri Ganus langer ud efter myndighederne i Moskva, som han anklager for at stå bag svindel med det materiale, russerne har overleveret til Den Internationale Antidopingorganisation (Wada).
På Wadas kongres i polske Katowice siger Ganus, at den russiske antidopingenhed, Rusada, som han står i spidsen for, er blevet taget som gidsel i den seneste dopingskandale.
I januar indvilgede Rusland efter lang tids tovtrækning endelig i at sende testdata fra det berygtede laboratorie i Moskva, der angiveligt har været centrum for organiseret statsdoping af russiske idrætsudøvere.
Men Wada kunne hurtigt konstatere, at der var manipuleret med nogle af de tilsendte data. En uafhængig kommission overvejer nu, om Rusada endnu engang skal udelukkes fra det internationale samarbejde i Wada.
Den russiske antidopingchef forsikrer dog, at Rusada ikke står bag snyderiet.
- Rusada har intet at gøre med databasen og overførslen til Wada, siger Yuri Ganus, der fastslår, at organisationen er offer for "kræfter uden for Rusada", siger han ifølge nyhedsbureauet AFP til Wadas delegerede.
Han opfordrer Wada til at tænke sig godt om, før man bestemmer sig for eventuelle sanktioner.
Ganus sagde i oktober, at han forventer, at Rusland vil blive udelukket fra OL i Tokyo næste år og vinterlegene i Beijing i 2022.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned