Russisk atletikstjerne risikerer at miste IOC-rolle
Atletikstjernen Jelena Isinbayeva har fået problemer med sine udtalelser i forbindelse med VM i Moskva i august.
Russeren, som på hjemmebanen vandt VM-guld i stangspring for tredje gang, hyldede i forbindelse med sin VM-titel den nye homolov, som blev vedtaget i Rusland tidligere på sommeren.
Loven forbyder "homoseksuel propaganda" til mindreårige. Selv om landets sportsminister Vitalij Mutko også siger, at den skal afholde de unge fra alkohol og stoffer, anser mange den vage formulering i loven som et instrument til at ramme homoseksuelle.
I sin sidste tale som IOC-præsident sagde den afgående præsident, Jacques Rogge, at man vil se på, hvad man skal gøre ved Jelena Isinbayeva. IOC har tidligere udpeget Isinbayeva som IOC-ambassadør.
- Vi vil overveje hendes rolle, siger Jacques Rogge.
I forbindelse med sin tale, sagde IOC-præsidenten også, at han havde garanti fra Ruslands regering om, at det olympiske charter, som forbyder diskrimination hvad enten det seksualitet, religion eller hudfarve, bliver respekteret under vinter-OL i Sochi til februar næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde