Russisk curlingspiller dropper høring i dopingsag
Alexander Krushelnitsky (til højre) er testet positiv for brug af meldonium. Foto: Reuters/Cathal Mcnaughton
Reuters/Cathal Mcnaughton
OL-bronzevinder og curlingspiller Alexander Krushelnitsky dropper høring i CAS om hans positive dopingtest.
Den russiske curlingspiller Alexander Krushelnitsky har ikke tænkt sig at møde op for at give sin del af forklaringen på, at han under vinter-OL i Pyeongchang har afleveret en positiv dopingprøve.
Den Internationale Sportsdomstol (CAS) afholder en høring i sagen torsdag, men den bronzevindende curlingspiller mener ikke, at han vil få noget ud af at forsvare sig selv.
- Efter at have studeret alle fordele og ulemper nøje har jeg besluttet mig for at droppe det. Jeg mener, en høring er nyttesløs på grund af de gældende regler, siger Alexander Krushelnitsky ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
Alexander Krushelnitskys A- og B-prøve viste, at han har benyttet sig af den præstationsfremmende hjertemedicin meldonium, som har været på den forbudte liste siden 2016.
Tirsdag forklarede Krushelnitsky, at han aldrig har benyttet sig af forbudte stoffer, og at han i øvrigt tog kraftig afstand fra doping i sport.
Sagen kan ende med, at Alexander Krushelnitsky og dermed også makkeren Anastasia Bryzgalov bliver frataget OL-bronzemedaljerne i mixed curling.
I så fald vil nordmændene Magnus Nedregotten og Kristin Skaslien få bronzemedaljerne i stedet.
Torsdagens CAS-høring er på dagsordenen i mange internationale medier, da den menes at få stor indflydelse på, hvorvidt de russiske OL-atleter kan benytte Ruslands flag under OL's afslutningsceremoni.
Under OL stiller de russiske atleter op under det olympiske flag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker