Russisk ishockeystjerne om VM-afklapsning: Vi prøvede alt
Alexander Ovechkin, søndag aften efter VM-finalen i Tjekkiet. Foto: Petr David Josek/AP/POLFOTO
Petr David Josek/AP/POLFOTO
Rusland tabte søndagens VM-finale 1-6 til Canada, som har været stærkt spillende ved turneringen.
Alexander Ovechkin, en af stjernerne på Ruslands ishockeymandskab, har svært ved at forklare, hvordan russerne kunne gå hen at tabe søndagens VM-finale med hele 1-6 mod Canada.
- Det er svært at sige. Jeg ved det ikke. Vi prøvede alt, siger Alexander Ovechkin ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi kan ikke spille sådan i en finale. Vi gav dem for mange chancer, og de er et ret godt hold, så de vil udnytte deres muligheder, fortsætter Washington Capitals-profilen.
Landsholdsmakker Vladimir Tarasenko summerer finalepræstationen op i få sætninger:
- De spillede simpelthen bedre end os. Vi kan kun klandre os selv, siger han ifølge AFP.
Canada afgjorde reelt kampen i anden halvdel af anden periode, hvor holdet gik fra stillingen 1-0 til 4-0.
Canadierne spillede 10 kampe ved VM og vandt dem alle. Holdet har nu vundet ishockey-VM 25 gange i historien.
USA snuppede turneringens bronzemedaljer efter en sejr over Tjekkiet i kampen om tredjepladsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet