Russisk maratonstjerne får lang dopingkarantæne
Flere traditionsrige maratonløbs historie skal skrives om nu.
Den russiske løber Liliya Shobukhova fik tirsdag to års karantæne for mistanken om bloddoping, og mister flere flotte resultater på den konto.
Liliya Shobukhova fik dommen af det russiske atletikforbund, og hun fik det på grund af uregelmæssigheder i hendes såkaldte "blodpas." Uregelmæssighederne indikerer med meget stor sandsynlighed brug af bloddoping.
Den 36-årige russers karantæne gælder med tilbagevirkende kraft og løber til den 23. januar 2015.
Alle Shobukhovas resultater siden 9. oktober 2009 er slettet. I den periode vandt hun Chicago Marathon i 2009, 2010 og 2011 og London Marathon i 2010.
Hun har også verdensrekorderne i 5000 meter og 3000 meter indendørs.
På twitter var verdens hurtigste på maraton, briten Paula Radcliffe, hurtig til at fordømme russeren.
- Nu bliver Liliya Shobukhova endelig fremstillet som en dopingsnyder. Svindel på så mange niveauer, så mange penge har hun stjålet i startpenge, præmiepenge og sponsorater, skriver konkurrenten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde