Russisk NHL-stjerne lamslået over finsk OL-knockout
Rusland var favoritter mod Finland, men OL-værten blev sendt ud af Finland i kvartfinalen med et skuffende nederlag på 1-3.
Dermed endte ishockeyturneringen som en fiasko for russerne og især NHL-stjernen Alexander Ovechkin, som havde håbet at nå helt til tops på hjemmebanen i Sotji.
- Det stinker. Hvad mere kan jeg sige? Vi fik en god start og scorede et mål under power play. Vi følte os gode. Men vi lavede to fejl. Sådan er spillet.
- Vi forsøgte at udligne, men vi kunne ikke score. Intet. Ingen følelser lige nu, lyder det i korte sætninger fra en skuffet Alexander Ovechkin, som er kåret til den mest værdifulde spiller i NHL i tre af de seneste seks sæsoner.
Russerne kom foran 1-0 i første periode, men få minutter efter føringen fik finnernes Juhamatti Aaltonen udlignet, og veteranen Teemu Selänne bragte sågar også Finland foran med 2-1 efter 17 minutter.
- Det, vi føler nu, er bare skuffelse. Skuffelse over at vi ikke levede op til forventningerne, siger holdkaptajnen Pavel Datsjuk.
Anderledes rart havde målscorer Teemu Selänne det efter den overraskende sejr, som sender holdet blandt de bedste fire nationer ved OL.
- En stor sejr. Vi var åbenbart ikke favoritter, men man må altid have troen, siger Teemu Selänne.
Finland møder Sverige i semifinalen. Sverige vandt tidligere onsdag 5-0 over Slovenien.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker