Russisk OL-komité: Lad vores rene atleter konkurrere
Ruslands Olympiske Komité appellerer til en fair behandling af landets atleter, som risikerer OL-udelukkelse.
Russisk atletik er kommet i unåde i den internationale sportsverden, efter at Det Internationale Antidopingagentur (Wada) mandag fremlagde en rapport om omfattende og systematisk dopingsnyd i russisk atletik.
Wada anbefaler, at Ruslands atletikforbund suspenderes, indtil det lever op til antidopingreglerne, mens blandt andet det australske atletikforbund har foreslået, at russiske atletikudøvere nægtes deltagelse ved OL i Rio de Janeiro til sommer.
Sidstnævnte forslag møder ikke overraskende stor modstand i Rusland, hvor landets olympiske komité nu appellerer til en fair behandling af russiske atleter.
- Ruslands Olympiske Komité appellerer til, at man husker på ærlige atleters ret til at deltage i internationale sportskonkurrencer, som ikke bør begrænses, lyder det i en meddelelse fra komitéen ifølge Reuters.
Indtil videre er hverken forbund eller atleter udelukket, men der venter en større undersøgelse af forholdene i russisk atletik.
Et dopinglaboratorie i landet har mistet sin Wada-godkendelse, og chefen for laboratoriet har trukket sig fra sin post.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde