Russisk skakspiller udelukkes for brud på etiske retningslinjer
Sergey Karjakin har udvist støtte til Ruslands invasion i Ukraine, mener Det Internationale Skakforbund, som har straffet den russiske skakspiller for brud på de etiske retningslinjer (Arkivfoto). Foto: Soeren Stache/Ritzau Scanpix
Soeren Stache/Ritzau Scanpix
Skakspilleren Sergey Karjakin har brudt Det Internationale Skakforbunds etiske retningslinjer.
Det Internationale Skakforbund (Fide) har tildelt den russiske skakspiller Sergey Karjakin en karantæne på seks måneder, der udelukker ham fra at deltage ved turneringer under Fide.
Udelukkelsen, der gælder fra mandag, sker, som følge af at den 32-årige russer har brudt forbundets etiske retningslinjer.
Karjakin har siden den russiske invasion af Ukraine delt opslag på blandt andet Twitter, der af Fide opfattes som støtte til Ruslands invasion i Ukraine.
Søndag i sidste uge delte han et billede af ham selv i selskab med Anton Eduardovich Vaino, der er stabschef for den russiske præsidentielle eksekutivkomité. I baggrunden af det billede var et maleri af Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Den russiske skakspiller er efterfølgende gået på beskedtjenesten Telegram, hvor han har reageret på udelukkelsen.
- En forventet, men ikke mindre skammelig afgørelse af Fide, lyder det fra russeren, der ikke fortryder noget.
- Jeg er først og fremmest en patriot for mit land og dernæst idrætsudøver. Hvis jeg kunne gå tilbage til den situation, hvor jeg støttede Ruslands præsident, folket og hæren, havde jeg gjort akkurat det samme. Jeg angrer ikke noget, tilføjer skakspilleren ifølge nyhedsbureauet NTB.
Karjakin er selv født i Ukraine, men har repræsenteret Rusland i skakturneringer siden 2009. I sidste uge besluttede Fide, at spillere fra Rusland og Hviderusland kan optræde under neutralt flag.
Ifølge Fide har Karjakin mulighed for at appellere dommen inden for 21 dage.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub