Russisk speedskater bryder magiske grænse
Den russiske speedskater Pavel Kulizhnikov kom fredag under 34 sekunder på 500-meter-distancen.
For en uge siden satte russeren Pavel Kulizhnikov verdensrekord i 500 meter speedskating for mænd, da han klokkede 34 sekunder rent.
Fredag skete så det, fans og eksperter har drømt om, siden den 21-årige speedskater slog rekorden. Kulizhnikov smadrede den magiske grænse ved at komme under 34 sekunder som den første nogensinde.
Ved World Cuppen i Salt Lake City hamrede russeren over stregen i tiden 33,98 sekunder. Dermed slog han sin egen ugegamle verdensrekord samt nedbrød den grænse, som ingen anden speedskater nogensinde har kunnet få bugt med.
Rekorden inden Kulizhnikovs indtog lød på 34,03 sekunder sat af canadieren Jeremy Wotherspoon i 2007.
Den 21-årige speedskater vandt World Cuppen i Salt Lake City foran amerikaneren Mitchell Whitmore, der tilbagelagde de 500 meter i tiden 34,19 sekunder.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde