Russisk speedwaykører står for presset og vinder VM
Artem Laguta sikrede sig lørdag sin første VM-titel i karrieren. (Arkivfoto) Foto: Michaela Rihova/Ritzau Scanpix
Michaela Rihova/Ritzau Scanpix
Artem Laguta var kortvarigt i problemer, inden han sikrede sig sejren i speedwaykørernes VM-serie.
Med et forspring på ni point skulle meget gå galt for russeren Artem Laguta, hvis han ikke skulle vinde VM-serien i speedway.
Laguta tog da også guldet med en fjerdeplads i sæsonens sidste grandprix i polske Torun, men undervejs var han under stort pres.
Det lykkedes trods problemer at skrabe point nok sammen til at gå videre fra de indledende heat, og med en plads i semifinalen var han sikker på at vinde samlet.
Han snuppede guldet foran polske Bartosz Zmarzlik, som vandt lørdagens løb.
Emil Sayfutdinov fra Rusland sluttede på podiets sidste trin.
Danske Leon Madsen viste lovende takter, men røg ud i en stærkt besat semifinale, mens Anders Thomsen ikke kom videre fra de indledende heat.
De to danskere endte henholdsvis som nummer 7 og 11 i grandprixserien. Det betyder, at ingen af dem er garanteret en plads i næste års serie, da kun top-6 får automatisk adgang.
Madsen fik en perfekt start lørdag ved at vinde sine tre første heat og lå på et tidspunkt på en førsteplads på dagen.
Men i sine to sidste indledende heat blev han henholdsvis nummer tre og fire og havde heller ikke, hvad der skulle til for at true Laguta og Zmarzlik i kampen om finalepladser.
VM-duellen blev afgjort i samme semifinale, men forinden havde et mindre drama udspillet sig på den polske speedwaybane.
Selv om han kom ind med et forspring, var Laguta i fare for at miste kontrollen over verdensmesterskabet.
En fjerdeplads i russerens tredje kørsel betød, at han var under stort pres i de efterfølgende heat. Men Laguta viste sit høje niveau ved at vinde sine to sidste heat, og også i semifinalen var han suveræn.
Titlen var i hus, og så manglede blot den endelige finale. Zmarzlick havde ikke de store problemer med at sikre grandprixsejren foran Sayfutdinov, mens Laguta sluttede på fjerdepladsen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker