Russisk sprinter testet positiv for meldonium
Den russiske VM-sprinter Nadezhda Kotlyarova er testet positiv for det forbudte stof meldonium.
Det forbudte stof meldonium er kommet på alles læber i sportsverdenen, efter tennisstjernen Maria Sharapova den 7. marts indrømmede at have benyttet sig af stoffet.
Nu er endnu en russer røget i fælden.
Sprinteren Nadezhda Kotlyarova er blevet testet positiv for det præstationsfremmende hjertemedicin, skriver Reuters søndag.
Kotlyarova er den første russiske løber, der bliver testet positiv for meldonium, siden stoffet røg på listen over forbudte præparater 1. januar i år.
I alt er 12 russiske sportsfolk blevet testet positiv for meldonium. Listen tæller ud over Sharapova også OL-guldvinderen i hurtigløb på skøjter Semion Elistratov.
Ifølge løberen Nadezhda Kotlyarovs træner, Sergei Vorobyev, skyldes den positive prøve, at stoffet stadig har været i løberens krop, efter hun er stoppet med at bruge det.
- Nadezhda tog stoffet på sin læges anbefaling i mindst et halvt år, men så holdt hun op med at bruge det.
- Ingen har fortalt os, hvor længe det bliver i kroppen. Det er en underlig situation, siger Vorobyev ifølge Reuters til nyhedsbureauet Tass.
Kotlyarova deltog i 400 meter løb ved VM i atletik i Beijing i 2015 og vandt i 2013 sølv ved indendørs-EM.
Det russiske atletikforbund og de russiske atleter er i øjeblikket udelukket fra internationale konkurrencer af Det Internationale Atletikforbund, IAAF, efter at der i november sidste år blev afsløret systematisk doping blandt russiske atletikudøvere.
Med udelukkelsen er de russiske atleter også i fare for at blive holdt ude af OL, og russerne kæmper mod tiden for at opfylde de antidopingkriterier, der skal til, for at atleterne kan konkurrere ved OL til sommer.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker