Russisk storklub køber Hulk i kæmpehandel
Den ombejlede brasilianske angriber Hulk fortsætter karrieren i den russiske storklub Zenit St. Petersborg i en handel, der angiveligt skulle koste russerne 40 millioner euro, svarende til lige under 300 millioner kroner.
Dermed indkasserer hans tidligere klub FC Porto en af sommerens absolut største transfersummer i kompensation for den 26-årige landsholdsangriber, der i de seneste par år for alvor er slået igennem som målskytte.
Zenit, der sponsoreres af energigiganten Gazprom og i øvrigt deltager i denne sæsons Champions League, meddeler på sin hjemmeside, at aftalen med Hulk løber de næste fem år.
Hulk er noteret for 13 landskampe og tre mål for Brasilien. To af målene scorede han i øvrigt mod Danmark i venskabskampen den 26. maj i Hamburg.
Fra den portugisiske liga har Zenit også hentet en anden profil, nemlig den belgiske midtbanespiller Axel Witsel, der kommer fra Benfica.
Det er klubbens to første store indkøb i dette transfervindue, men der er mulighed for flere, idet russiske klubber må købe ind i en uge endnu.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub