Russiske atleter smuttede fra stævne før dopingkontrol
Et atletikstævne i Sibirien oplevede et masseafbud, efter at dopingkontrollen pludselig meldte sin ankomst.
Flere russiske atletikudøvere blev i weekenden væk fra et atletikstævne i Sibirien efter en uventet dopingkontrol.
Hele 36 atleter stillede ikke til start ved stævnet i Irkutsk, skriver mediet Championat.com.
Det Russiske Atletikforbund bekræfter et stort antal mistænkelige afbud.
- Forbundets disciplinærkomité har indledt en intern undersøgelse af sagen, oplyser atletikforbundet.
Rusland er i øjeblikket suspenderet af Det Internationale Atletikforbund (IAAF) på grund af afsløringer om omfattende doping i Rusland i 2015.
Suspenderingen har blandt andet haft den konsekvens, at Rusland ikke fik lov til at stille med atletikudøvere til OL i Rio for to år siden.
IAAF har flere gange vurderet situationen i russisk atletik, men forbundet mener fortsat ikke, at Rusland har gjort nok fremskridt i bekæmpelsen af doping.
Championat.com har offentliggjort navnene på de 36 atleter, der på mystisk vis blev væk fra weekendens stævne i Irkutsk.
Ifølge mediet nåede 12 atleter at aflevere en sygdomsattest.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker