Rutineret belgier tør ikke tale om One Love-anførerbind
Jan Vertonghen tør ikke udtale sig særlig meget om One Love-anførerbindet. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Jan Vertonghen ved ikke, om han kan gå på banen onsdag, hvis han udtaler sig om omdiskuteret anførerbind.
Jan Vertonghen ved ikke, om han kan blive straffet for at tale om One Love-anførerbindet, som er blevet bandlyst af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), og derfor tør han ikke berøre emnet.
Det fortæller Belgiens mangeårige landsholdsspiller på et pressemøde dagen inden belgiernes første VM-kamp i Qatar mod Canada.
- Hvis vi laver et statement ved at bruge anførerbindet, så straffer vi os selv. På den anden side er jeg bange for at sige noget. Jeg føler mig slet ikke tilpas ved at tale om det. Det siger faktisk det hele.
- Jeg er bange for, at jeg ikke må gå på banen i morgen, hvis jeg siger noget om det.
- Det er en beklagelig situation, som jeg aldrig har oplevet og forhåbentlig aldrig kommer til at opleve igen, siger Vertonghen ifølge Het Laatste Nieuws.
Belgien var ligesom Danmark blandt de syv nationer, der havde planlagt at iføre deres anfører det specielle armbind, der repræsenterer et budskab om at forene og forbinde i stedet for at udelukke og diskriminere, som Dansk Boldspil-Union (DBU) har formuleret det.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har dog meddelt de syv lande, at det kan medføre sportslige sanktioner, hvis anførerbindet bliver brugt under VM.
Præcist hvilke sanktioner der er tale om, har Fifa ikke specificeret.
Det Tyske Fodboldforbund (DFB) overvejer at få sagen afprøvet ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS). DFB vil have en vurdering af, om Fifas trusler er lovlige.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde