Rutineret Skjern-anfører stopper efter sæsonen
38-årige Thomas Klitgaard har valgt at stoppe karrieren i Skjern Håndbold, når sæsonen er spillet færdig.
Når den sidste bold er kastet i 888 Ligaen, så er det slut for Skjern Håndbolds anfører, Thomas Klitgaard.
Efter sæsonen indstiller den rutinerede stregspiller karrieren, som har budt på 20 år med tophåndbold.
- Det er vist tid til at sige stop. Jeg har været med i gamet i 20 år, og jeg begynder at mærke en stigende lyst til at indfri mine store ambitioner i erhvervslivet, siger Thomas Klitgaard blandt andet i en pressemeddelelse.
Thomas Klitgaard har tidligere været i både spansk og tysk håndbold, og han har også spillet for Aalborg Håndbold, mens han har været i Skjern ad flere omgange.
Thomas Klitgaard spillede i nogle år for tyske Melsungen, hvor han i sin første sæson blev kåret til Bundesligaens bedste stregspiller.
I 2010 vendte han tilbage til Skjern, hvor karrieren altså slutter til foråret efter i alt ni sæsoner i klubben.
- Jeg er glad for, at Skjern bliver min endestation. Det er min klub i Danmark, og her jeg har haft nogle af de bedste år i karrieren. Jeg går benhårdt efter at slutte ordentligt af med et dansk mesterskab, siger Thomas Klitgaard.
Hos Skjern siger man pænt farvel til spilleren.
- Thomas Klitgaard vil for altid være printet ind i historien som en af klubbens største spillere, siger Skjerns bestyrelsesformand, Carsten Thygesen.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet