Liverpool-spilleren Ryan Babel erkender, at han har dummet sig på sin Twitter-profil ved at indsætte et manipuleret billede af dommer Howard Webb iført en Manchester United-trøje.
Ifølge det engelske fodboldforbunds (FA) hjemmeside accepterer Ryan Babel, at forbundet anklager ham for upassende adfærd.
Den hollandske fodboldspiller har dog bedt om at få lov til at uddybe sine synspunkter.
- Babel har bedt om en høring, som skal finde sted mandag den 17. januar, skriver FA på sin hjemmeside.
Ryan Babel rasede i søndags på sin Twitter-profil over dommer Howard Webb, som ifølge Babels og andres mening havde flere kontroversielle kendelser, da Liverpool tabte 0-1 til Manchester United i FA Cuppen.
Ud over det manipulerede billede hånede Ryan Babel også dommeren på skrift, og det fik det engelske fodboldforbund til at anklage hollænderen for upassende opførsel. /ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde